FraMitStudenterOgTeaterLiv
53 Med L o ria s Buste. (Ploug.)
Han var Fader til Brandernes Flok, som fo’r Gennem Staden med Røg og med Flamme! Men Haanden paa Hjertet — sig mig min Bror, Var Du aldrig hans Smaabørns Amme? En A lm anak, privat Present fra Rundetaarn til Regensen og Kommunitetet. (Valløe).
Rap Dig Regens og ryk ud med Pengene. Hjælp paa mig gamle brøstfældige Taarn. Tæ nk om tilsidst, jeg blev saa trængende, At jeg gik ned i Gaarden.
Livet i Foreningen gik til daglig meget roligt. Om Formiddagen mødte nogle for at læse Aviser, ved Middagstid kom de Medlemmer, som spiste deres Middag dér, og om Aftenen samledes et større An tal, der spillede Skak, læste eller behandlede Fly gelet i Musikstuen — ikke altid lige delikat. Fler sad mangen Aften Ernst Bruun og akkompagnerede sig til sine jyske Viser, som han sang fortræffeligt. En mindre Kres af gode Venner sad da i Sofaen og hørte til. Ernst Bruun var samtidig med Flostrup paa Re gensen og hørte til hans ældste og bedste Venner. Han var Polytekniker, musikalsk begavet og var i Besiddelse af et lille Kompositionstalent. I Studenter komedierne spillede han altid Madammerne med stort Bifald. Hostrup skrev Visen: „Hvor Studenterne forlyster sig paa tapper Krigsmaner“ paa Bruuns Op fordring; den blev af denne første Gang sunget ved Opførelsen af Plougs „Kontubernaler“ paa Madam
Made with FlippingBook