FraMitStudenterOgTeaterLiv

45 Gennem 30 Aar passede han Garderoben i Forenin­ gen, dog kun om Efteraaret og Vinteren; om Som­ meren havde han en Skydebane paa Dyrehavsbak­ ken; han stod Model til Bissens Tapre Landsoldat. Tilsidst blev han for gammel og svag til at passe sin Bestilling; Studenterforeningen tilstod ham en lille Pension, og i Begyndelsen af Halvfemserne døde han. Lars fik i Intermediet til en Ruskantate følgende Omtale:

Træd ind i Hallen, sagte uden Knirken Husk det er Resterne af Slavekirken! Skil dig ved Lapsestokken, sæt’en! Hæng Kasketten! Med Vemod Mindets Genius fører an: „Stat stille Vandringsmand „H er hviler Mindet tyst om Lars, „Der efter Sagnet var en Søn af den gamle Mars. „H er under Hvælvingsbuerne „Han vakled’ mellem Hattene og Huerne, „Men Tidens Løb, de mange Glas i Vagten „Har gjort, at Hattene tilsidst fik Overmagten, „Hvad os formode lader, „At ikke Mars, men Bachus var hans Fader.“

Fra Entréen kom man ind i Musikværelset, hvor der stod en Sofa med Bord og Stole og et Flygel opad en spærret Dør, der førte ind til Spiseværten Busch’s private Lejlighed. Til højre gik man ind i Spisestuen, hvor der stod en tarvelig hvidmalet Skænk og et Spisebord til henved 30 Personer. Her residerede 1ste Tjener Anders i blaa Kjole med blanke Knapper. Til venstre for Musikstuen laa et stort Hjørneværelse (Konversationsstuen) med Sofaer og