FraMitStudenterOgTeaterLiv

289 prins Frederik, vor nuværende Konge. Da Klokken blev tre. trak jeg mig tilbage for at hvile lidt ud. En Kres af Venner havde arrangeret en Festmiddag i Hotel Phønix, som blev Festdagens Clou. Da jeg sammen med min Datter kom derud Kl. 6, blev vi modtagne af det samlede Selskab med rnugende Hurraer. Jeg anslog straks den gemytlige Tone, som prægede hele Festen, ved ligesom i sin Tid Frederik VII at hilse de Tilstedeværende med et „Tak Børn!“, der ogsaa slog stærkt an. Med min Direktørs Hustru, Fru Dorph-Petersen til Borddame, marscherede jeg saa i Spidsen for Sel­ skabet til „Riberhusmarschens“ Toner ind i den festligt oplyste og dekorerede Spisesal, hvor et i Hestesko­ form dækket Bord stod. Det bugnede af Blomster, og som noget nyt stod foran hver Kuvert en Figur af Pap, der forestillede Otto Zincki alle Teatrets muligste Roller. Det var flere Ark Kustymebilleder, som var udklippede og klæbede paa Pap, og alle bar de mit Hoved med Portræt, ogsaa udklippet og klistret paa Underkroppen; Idéen var morsom og gjorde fortjent Lykke. Sagfører Ludv. Koch bød Velkom­ men, og sagde blandt andet, at Festen blev afholdt „for at more Zinck, der saa tidt havde moret os“. Derpaa blev afsunget en Kantate af Oscar Lehmann, hvori Fru Sigrid Wulf-Scholler udførte Solopartiet. Recitativet fremsagdes af Direktør Dorph-Petersen, der som Mindets Genius blandt andet udtalte:

Igennem Porte, mørke og trange, Igennem skumle Korridorer og Gange Otto Zinck: Erindringer

19