FraMitStudenterOgTeaterLiv

2 6 1

150. Taler afvekslede med Sange, og Stemningen var animeret og livlig. Carl Wulff havde skrevet en mor­ som Vise, hvori det hed:

Snart han paa sin rette Bov er, Faar af Monte Christo Navn. T il Paris gaar Vejen over Vedbæk, Skodsborg, København. Mellem Hverdagsfolk dernede Skal han leve paa Pension, Og med Rugbrød , ej med Hvede Skal han fede sin Person. Husk de mange smaa Sonnetter, Som han skrev i otte Aar, Hvor hans Poesi sig retter Efter Stykkerne, som gaar, Hvor han fint med Ironien Publikum tilfange ta’er.

Ja med Watt gaar Poesien Væk fra Nørre-Boulevard.

Watt opgav Teatret længe, før hans Privilegium var udløbet, og med Penge i Lommen. Hans 8 Sæ­ soner havde givet en overordentlig god Indtægt, han havde haft Vind i Sejlene, og Folketeatret var efter Bruns mindre heldige Styrelse kommet godt i Vejret igen. Hvorfor han opgav Teatret er ikke godt at vide. Nogle mente, at han var ked af det og vilde trække sig tilbage i god Tid, saa at han kunde gøre en Forretning ud af at overdrage Privilegiet til en eller anden Lysthavende. Andre mente, at en af Grun­ dene skulde have været, at Carl Wulff havde op- sagt sin Kontrakt for at gaa til Dagmar-Teatret. Vist er det, at der ved Mellemmænd fra Watts Side blev