FraMitStudenterOgTeaterLiv

17 en Aften foran et Hus, hvor Taget stod i lys Lue, omringet af et skuelystent Publikum. „Hvad Fanden staar Du her og driver efter?“ spurgte Vennen. — „Her boer jeg,“ svarede Eisen, „og jeg staar netop og fryder mig ved Synet af Branden deroppe paa Kvisten, det er mine Tørv, der brænder; det er stor­ artede Tørv, se hvor de kan holde Ilden.“ — En Aften paa Teatret under et kombineret Numer, en Kvintet, gik Schwartzen, der stod yderst i Rækken paa Scenen, pludselig ud af det; Eisen søgte forgæves at hjælpe ham ind i det. Da Tæppet var faldet, kom Schwartzen hen til Eisen og bebrejdede ham, at han ikke havde hjulpet ham. „Kære Ven,“ svarede Eisen, „Du stod ikke til at redde. Jeg sprøjtede forgæves paa Dig, men Du var ikke til at redde, og saa vendte jeg Straalen imod din Sidemand, for at der ikke skulde gaa Ild i hele Rækken.“ Gamle Rosenkilde sendte tidt smaa pudsige Epist­ ler til sine Venner; de havde det Improvisationens Præg, der karakteriserede hele hans Optræden og- saa paa Scenen; som Prøve kan følgende tjene: 5 Jeg vilde gerne have spillet en lille L’hombre i Aften, men saa vilde Ingen komme, hvorpaa jeg saa slog mig til Flid. Jeg skrev i Forgaars en Akt af en Komedie, noget af det Bedste i den Genre siden Verdens Skabelse. Nu vil jeg i Aften se at komme i Aande til anden Akts Fuldbyrdelse. Jeg henlever ganske vel din evige D ... . « R o s e n k i l d e . „Idag er det for Resten 500 Aar siden, at Johan Huus blev brændt. Hvad et Menneske dog kan holde ud. Desuagtet hen­ lever jeg din evig hengivne R _ « „Da jeg i dette Øjeblik kommer inderlig tæt mættet fra Bordet, Otto Zinck: Erindringer 2