FraMitStudenterOgTeaterLiv

254

og en udmærket Parykmager. Jeg skrev til Lejlig­ heden en Kantate, hvoraf jeg mindes noget af et Recitativ, der lød saaledes:

Hvad var hans Lyst? Ej blev han kaaret T il Drot, end ej saa meget som til Ridder, Dog har han rusket mangen Drot i Haaret. Hans Hovedsag, hans Færd, Hans Virken og hans Tankegang, Hans Higen var kun rettet paa Parykken, Det Maalet var, som lokked’ ham Med Lokker, Saks, med Krøllejern og Kam — Og han har Maalet naaet! Saalænge som Kasino har bestaaet, Saalænge Templets Tag paa Nørregade Forgæves kæmpet har mod Regnens Magt T il Tæppers og Kulissers Brøst og Skade, Stod H a n s e n uforsagt, Og undrende man raaber nu' som før: Der findes ikke Mage til Frisør. Hansen er mageløs!

Lystspillet havde i Watts første Sæson Overtaget, idet der opførtes 173 Gange Stykker af denne Kunst­ art. Af Stykker, som i de paafølgende Aar slog an, skal nævnes I den nye Verden, et Lystspil af Sar- dou, som E. Bøgh havde bearbejdet fortræffeligt, og Et Vajsenhusbarn, som genoptoges i Anledning af Stigaards Tilbagekomst til Folketeatret efter 12 Aars Fraværelse. Det var særlig ham i hans gamle Rolle- Lord Rochester og Fru Borchsenius i Titelrollen, som gjorde stor Lykke. Ligeledes gjorde Legouvés lille Lystspil Han bestiller ingenting, som Schan- dorph havde oversat paa rimede Vers, fortjent Lykke, ikke mindst ved Abrahams’s og Fru Borchsenius’s