FraMitStudenterOgTeaterLiv

13 Fader og nede paa Scenen. Undertiden fik jeg og- saa Lov at følge Fader paa Teatret om Aftenen og blev da altid lukket ind i „Skabet“, det var Maskin­ mester Gynthers lille Lukaf til venstre i Prosceniet foran den røde Draperi-Kulisse. Jeg mindes saaledes at have været paa min Faders Syngeskole, da Michel Perrin i Sommeren 1835 blev indstuderet. Fader sad paa en høj Stol ved et Flygel, der var anbragt paa en Forhøjning af V 2 Alen, og de Agerende stod rundt omkring ham. Forestillingen skulde gives udenfor Sæsonen af den saakaldte Forening for Sommerskue­ spil, der bestod af Rosenkilde, de to Regissører Liebe og Stage, Phister og min Fader. Jeg husker, at Phi- ster, som i Stykket spillede^ Politichefen Desaunais og som i en Sang skulde tage en Pris og nyse, havde en Snustobaksdaase med Snus i, for at øve og vænne sig til Prisen og nyse paa naturlig Maade i Sangen. Det gik selvfølgelig ud over hans Snus­ tobak, da Alle skulde have en Pris. Paa Syngeskolen stod „Klokkespillet“, et taffel­ formet lille Klaver, hvor lange smalle Glasplader traadte i Stedet for Strenge. Jeg har mangen god Gang moret mig ved at spille paa det. Det brugtes i adskillige Stykker, blandt andre i Recensenten og Dyret, hvor Fader spillede paa det i Kulissen, me­ dens Non Pareil figurerede med sit Klokkespil paa Scenen; endnu den Dag i Dag bruges det i dette Stykke. En anden Gang, det var i 1832, var jeg til en Teaterprøve paa J. P. E. Hartmanns første Opera