FraMitStudenterOgTeaterLiv

218 Endnu maa jeg nævne Ole Valsøe, det gamle Teaterbud, der havde været ved Teatret fra Aar- hundredets Begyndelse. Han stod i et fortroligt For­ hold til de Yngre af Personalet og var en Slags Bankier for flere af dem. Jeg mindes en Dag i den gamle Foyer, hvor Nielsen og Overskou stod i den ene Ende og Mantzius og jeg i den anden. Valsøe kom for at gaa igennem ud til Regissørværelset; Mantzius attraperede ham og bad ham laane sig 5 Rdl. Da Valsøe var gaaet, hævede Nielsen fader­ lig Haanden med de Ord: „Aldrig laane af Budet!“ Han havde 5 Minutter før selv laant 10 Rdl. af ham. Valsøe gik som en levende Tradition og var ubetalelig for de mange skiftende Bestyrelser. Han var maaske et af de bedste Hoveder ved Teatret, snu og ved Haanden med Raad, naar der kom Syge­ melding, og Forestillingen maatte forandres. Han kendte Personalet og vidste, hvad han kunde faa det til. Mantzius skrev i et Brev til Fru Heiberg: „Valsøe gaar smilende og vittig om i dette Menageri og be­ roliger Dyrene“. I Maj 1867 blev jeg valgt til Medlem af Besty- relsesraadet i Foreningen Fremtiden , og jeg virkede med Iver i mit nye Hverv. Ved særlig Hjælp af Knud Valløe, 20Gymnastikere fra Studenterforeningen og Fabrikanterne Frederik og Conrad Møller fik jeg en dramatisk Aftenunderholdning i Stand. Den inde­ holdt blandt andet en Farce, tidligere udgivet af den bekendte Valdemar Corfitzen, nu omarbejdet af Con­ rad Møller i en brugeligere Form og udstyret med