FraMitStudenterOgTeaterLiv

blandt hvilke Otto Laub, død som Biskop i Viborg, er den mest bekjendte. Ovre i Frørups gamle Præste- gaard tilbragte jeg som Dreng og Student mange for­ nøjelige Sommer- og Juleferier. Mine Teaterinter­ esser fandt Næring ved at høre Onkel Laub læse Oehlenschlager højt og ved at lytte til hans Fortæl­ linger om det kongelige Teater, som det var i hans Ungdom med Kunstnere som Schwarz, Knudsen, Frydendahl og Lindgreen. Georg Zinck, der havde valgt at studere Medi­ cin, var ligesom sine Søskende meget musikalsk og besad en sjælden Tenorstemme; han beklædte som Bifortjeneste Kantor-Posten i Kastelskirken. Et Til­ fælde bragte ham til Teatret. Min Fader, der var 12 Aar ældre end Georg, var allerede 1798 bleven udnævnt til sin Faders Medhjælp ved Teater-Synge- skolen og ansat som Opera-Suflør. En Vinteraften 1812 blev han, da han gik hjem fra Teatret, løbet overende paa Kongens Nytorv af en Flok Søkadet­ ter, der kom farende fra Bredgade; i Faldet bræk­ kede han sit ene Ben tæt ved Knæet. En Synge- suflør var ved det kgl. Teater, hvor der i de Aar opførtes talrige Syngestykker med Taletekst, en vigtig Embedsmand, som i al Fald dengang vanskelig fand­ tes. Teaterbestyrelsen, der var i Vaande, henvendte sig, efter min Faders Raad, til hans Broder Georg, der ligesom min Fader havde faaet en grundig mu­ sikalsk Uddannelse. Han, der med Lethed og Sik­ kerhed sang fra Bladet, erklærede sig villig til at vikariere, til hans Broder igen kunde overtage Plad