FraMitStudenterOgTeaterLiv

181

Fra Dannevirke til Roskilde Kirke G ik Toget hen, Fra Roskilde Kirke til Dannevirke Det gaar igen! Fra stakket Hvile til Kamp paany, Fra Sjælemesse til Vaabengny.

Ploug, der stod foran Busten og de Indbudne, holdt en fortræffelig Tale. Efter at han i denne havde talt om Kongens Holdning efter det store Kasino­ møde i 1848 og det nye Ministeriums Dannelse, min­ dede han om den Dag, den 27de Marts, da Kongen for at tage Afsked med de første Tropper, der afgik til Slesvig, første Gang efter Ministerskiftet offent­ lig viste sig. Da han red tilbage, var Gothersgade og Kongens Nytorv opfyldte med Mennesker, mellem hvilke hans Hest med Møje kunde bane sig frem. Dér red han alene i Stimmelen, skilt fra sit Følge: han var dødbleg, da han følte Øjeblikkets Alvor, Kronens og Ansvarets Vægt; men omkring ham lød en Jubel saa overvældende, som han aldrig havde hørt før, og fra Vinduerne viftede Tusinder med Tør­ klæder og Flag. Det var Kong Frederik VII’s Hylding to Maaneder, efter at han havde besteget Tronen. Fra den Dag maatte han føle, at for dette Folk var han skikket til at være Konge, og vi, at Kongen var med os og ikke kunde skilles fra os. Krigen stod for Døren, og Stemningen i Byen var bevæget, hvad der ikke mindst gjaldt Studenterfor­ eningen. Vilhelm Rode, der var taget hjem til Vallø i Julen, korresponderede daglig med mig og bad mig saavidt mulig at faa Studenterforeningens Med

Made with