FraMitStudenterOgTeaterLiv

1 6 2

Og jeg, Bjørn Haldorsen, Amagers Bonde, Vil hjælpe Dronningen med hendes Gærning. N u Mænd, saml Eders Vaaben, snart vi drager.

(Huskarlene drager derefter afsted under Sangen: „Vikingemoder, Dronning paa Havet osv.“)

Skrøder har imidlertid benyttet Lejligheden til at tænde en Cigarstump, som han havde i Lommen; da Huskarlene opdager det, tilraabe de Bjørn, at det er en Sejdmand, der æder Ild, og Bjørn tager baade Skrøder og Sørensen med for at kaste dem over Bord i Køge Bugt. I tredje Akt vaagner Sørensen og Skrøder op under Svømmebevægelser, og først efter nogen Tids Forløb gaar det op for dem, at de har drømt, men, da de trænger til en lille Hjertestyrkning ovenpaa den Forskrækkelse, tømmer de Bankoflasken og falder atter i Søvn. Da de vaag­ ner op er de flyttet 1000 Aar frem i Tiden og møder en Kludesamler, der giver dem en Forklaring over, hvorledes det staar til for Tiden i Landet. Stykket gjorde megen Lykke; Sangene deri var mesterligt skrevet, og Korsangene blev ofte i Aarenes Løb hørt paa Koncerter. Det blev den sidste Studen­ terkomedie, Ploug skrev; allerede én Gang tidligere havde han taget Afsked med Studenterkomedien som det hed i Slutningssangen: N i Aar er gaaet, siden E t Besøg

Autor paa Scenens Bræt at gøre voved, Det var til Afsked, loved han — men føj Han kun daarlig har holdt, hvad han loved.

Vor nye Bygning er saa dyr; Den drev ham ud paa Eventyr.