FraMitStudenterOgTeaterLiv

5

Overhofmarskal Numsen, kaldte ham „ein unverschäm­ ter Erzgrobian“. Paa Blaagaards Seminarium fandt han god Lejlig­ hed til at virke for sin og Schulz’s Tanke at udbrede Sangen blandt Folket, og hans utrættelige Flid havde saadan Fremgang, at Seminaristernes trestemmige Sange i Blaagaards Have Sommeraftenerne lokkede Københavnerne ud paa Nørrebro. Kort efter (1799) begyndte han at holde selskabelige Syngeøvelser for Damer og Herrer, derimellem flere Studenter og Kunstnere, og havde ved Undervisningen sin Hustru, sine 2 Døtre og 2 Sønner til Medhjælp. Den første offentlige Koncert blev givet paa Bryggernes Lavs­ hus af Herrekoret, der talte 40 Sangere, og gjorde stor Lykke. Han var saaledes Stifter af den første danske Sangforening. Efter Københavns Bombarde­ ment 1807, under hvilket Englænderne besatte Blaa- gaard og anlagde Batterier i Haven, blev Seminariet flyttet til Jonstrup. Her boede min Bedstefader med sin Familie om Sommeren; om Efteraaret gik han mangen Lørdag fra København de 2 lU Mil til Jon­ strup og tilbage Mandag Morgen. 1809 udnævntes han til Professor, forlod Seminariet 1811 og overlod 1817 sin Stilling ved Teatret til Sønnen Ludvig. Han var en lille spinkel Mand med et Par livlige Øjne og bar sort Kalot paa sit hvide Haar. Han talte Tysk og Dansk; i Hjemmet altid Tysk med sine Nærmeste. Ved Teatret var han almindelig af­ holdt for sin venlige og humane Optræden, særlig overfor Korets Damer og Herrer. Saaledes glemte