FraMitStudenterOgTeaterLiv

149

iblandt hvilke hans bekendte „O, hvor Fisken dog er sund, hvor den smelter i min Mund“, med Slut­ ningsstrofen „Fisk er dog en herlig Ret“, er bleven den populæreste. Det gode Sindelag var i sin Tid Mødestedet og Tumlepladsen for Byens gode Hoveder, og Køben­ havnerhumøret slog her ret ud i drastisk Spøg og bur­ leske Arrangementer, der særlig kulminerede ved Jule- og Fastelavnsgilderne. Ved Julegildet 1856 var der saaledes opstillet en vældig stor Bolle paa et Stillads midt i den store Sal. Derpaa slukkedes alle Lysene, og Medlemmerne, forsynede med Fakler, begav sig derefter i Procession ind i Salen, hvor Bollen der­ paa blev tændt an. Derefter udførtes en Fakkeldans omkring den brændende Bolle, Lysene tændtes atter, og efter at Medlemmerne havde taget Plads, udførtes et Slags Intermezzo af Recke med flere i Kostyme. Arrangementet af Julegildet Aaret efter var endnu opfindsommere. Paa Julebordet var fremlagt Gaver med Deviser, deriblandt et Oksehoved Punsch fra Grosserer, Konsul C. K. Hansen til Selskabet, en levende Høne fra Justitsraad Sally til Peter Faber osv. Da vi med Bestyrelsen i Spidsen gik tilbords, blev der spillet en Marsch af et Musikkorps, efter Bordet udførtes Ouverturen til Tryllefløjten for tolv Sangstemmer med underlagt Tekst, der væsentlig bestod af de Medlemmers Navne, der var cantabile. Derpaa forevistes de 12 Himmeltegn med improvi­ seret Tekst af Rosenkilde, blandt disse udmærkede sig især Vandmandens Tegn, der blev fremstillet af