FraMitStudenterOgTeaterLiv

141 Gammelmands-Rolle, og jeg kunde selvfølgelig ikke udfylde den; jeg havde en Fornemmelse, naar jeg spillede den, som hængte den om mig ligesom Sæk­ ken, hvori Scapin putter Geronte. Derimod lykkedes Kakkadue i Capriciosa, ogsaa en af Foersoms typiske Spidsborgerfigurer, mig saa godt, at jeg vandt Publi­ kums og Kritikens udelte Bifald. I disse Aar husede Fredensborg om Sommeren en hel Kunstnerkoloni: Bournonville ejede et lille Hus derude; Michael Wiehe, Paulli og N. W. Gade boede til Leje rundt omkring i Byen, Høedt var indkvarteret hos Kantoren i en af de smaa Slots­ pavilloner; i Skipperalléen boede Carl Helsted, Pa- ludan-Møller i en af Slotsfløjene ud imod Vagtstuen. I en Villa lidt Syd for Byen boede Nielsen, og her døde Fru Anna Nielsen 20. Juli 1856 af den smerte­ fulde Sygdom (Kræft i Underlivet), hun i en Aar- række havde baaret paa. Hun var i Ordets bedste Betydning en af sin Tids stolteste Kvinder, ligesom hun ogsaa paa Scenen kunde optræde med impo­ nerende Højhed. Hendes sidste nye Rolle var Marie Schumacher, en lille og ubetydelig, fladt tegnet Rolle paa to Scener i et tarveligt Skuespil Prinsessen af Taranto; den blev en af hendes mesterligste Frem­ bringelser. Hun havde ved sin Fantasi fyldt Figuren med et saadant Liv og en saadan Følelse, at en Re­ plik, hvori hun for sin Søn appellerede til Kongens Naade og Mildhed: „Naade! Naade! Eders Majestæt!“ gennemisnede og samtidig gennemvarmede Tilhørerne ved sit simple Sandhedsudtryk for en Moders store