FraMitStudenterOgTeaterLiv

140 2den Akts Begyndelse; med den fulgte et Vers, der endte saaledes:

Fyld denne Pokal og tøm den til Bunden, Saa er al Din Benauelse overvunden, Du glemmer al Verdens Kalamiteter,

Men glemmer aldrig Boje, Gunder, Liebe, Zinck og din Peter. Jeg havde i min første Sæson foruden Lars Es­ pesen i De opdigtede Historier faaet tildelt et Par Gammelmands-Roller, som begge var bievne spillede til Fuldkommenhed af den 1850 afdøde, dygtige Skue­ spiller Foersom. Skønt jeg ikke havde været ved Teatret sammen med ham, var han mig langtfra ube­ kendt, dels var han en god Ven af Fader, og jeg havde som Barn og Voksen ofte set og talt med ham, dels havde jeg mange Gange beundret ham i flere af hans bedste Roller og saaledes ogsaa som Geronte i Scapins Skalkestykker , der nu blev tildelt mig. Jeg mindes hans typiske Vaudeville-Figurer og det hele Galleri af københavnske Spidsborgere, som han havde fremstillet paa Scenen. Foersom havde fremfor nogen ved Teatret en stor Færdighed i Ma­ skering og kunde omskabe sit meget bevægelige An­ sigt til, hvad det skulde være; dertil kom, at han var en ypperlig Mimiker. Gerrighed, Dumhed og Fortvivlelse stod malet paa hans Ansigt, naar han som Geronte med sin dybe, brede Stemme udraabte den bekendte Replik: „Men hvad Fanden vilde han paa den Galej!“ Det var et Misgreb instar omniun, at Bestyrelsen tildelte en ung Begynder som jeg en saa vanskelig