FraMitStudenterOgTeaterLiv

139 velgørende. En af de største Nydelser for os, der kom til hende, var, naar hun læste op for os, særlig af de Stykker, som hun elskede og derimellem Axel og Valborg. En Aften, da hun saaledes mesterligt læste Afskedsscenen mellem Axel og Valborg, stand­ sede hun pludselig og forlod dybt bevæget Værelset; det var den sidste Gang, jeg hørte hende læse. Et Sted, hvor jeg kom meget ofte, og hvor man mødte den mest udstrakte Gæstfrihed, var hos Kam- mersangerChristian Hansen. Han havde holdt meget af min Fader og omtalte ham altid med stor Kær­ lighed og Hengivenhed; jeg var derfor straks en vel­ set Gæst hos ham og hans elskværdige Hustru. Han ejede dengang Carlsgave, en Villa paa Vesterbro, ude ad Sorte Hest til, med en betydelig Have. Her traf jeg ofte sammen med flere forskellige Teater- Mennesker, Liebe, Schram, Gundersen, Hultmann, Sufløren Boje, Schneider og flere af Kapellets Per­ sonale. Jeg mindes ogsaa Kammermusikus Simonsen og hans Hustru, den bekendte dygtige Sangerinde; hun foragtede ikke at ryge sig en Cigar sammen med os andre efter Bordet. Paa Christian Hansens Fødselsdag arrangerede Liebe, Gundersen, Schram og jeg gerne en eller anden Overraskelse. Saaledes opførte vi 1854 en hel Kantate med Prolog, Reci­ tativ, Duet, Terzet og Melodrama, hvori Christian „Mule“ — saaledes kaldtes han af os — blev hyldet. Da Chr. Hansen 28de Maj 1864 holdt sit 25 Aars Jubilæum som Don Juan, forærede vi ham en stor sleben Pokal, der stod paa Bordet paa Scenen ved