FraMitStudenterOgTeaterLiv

138 særlig gamle Bøger, saaledes husker jeg, at jeg mangen Gang har set Rasmus Møllers Oversæt­ telse af Livius med den latinske Tekst ved Siden paa hans Bord. Hvad der særlig bidrog til, at jeg snart var fortro­ lig med Teatret, var, at min Fader endnu ikke var glemt af de Ældre og altid havde været afholdt af Personalet. Der levede endnu ikke saa faa, der be­ varede ham i venlig og taknemlig Erindring, saaledes Fru Nielsen, Phister, Rosenkilde, Schram, Chr. Han­ sen, Bournonville, Overskou, Madam Winsløw, Holst, Suflørerne Eisen og Boje, Koncertmestrene Paulli og Bredal samt mange af Kapellets Medlemmer og ikke at forglemme Teaterbudet Valsøe. Jeg kom oftere i Professor Nielsens Hus. Han selv var dog kun sjældent tilstede; naar han ikke havdeTeatertjeneste, var han „anderswo engagirt“, hyp­ pigst til L’hombre paa Skydebanen. Undertiden havde han Spilleparti hjemme hos sig selv; i saa Fald ser­ veredes Aftensmaden for ham og hans Selskab inde i hans Værelse af Jfr. Dorthe Lynge, Husets gamle tro Veninde. Vi andre, Liebe, Høedt, M. Wiehe, N. W. Gade, Vermehren, Frk. Lønborg og jeg, spiste saa inde i Spisestuen, hvor i Reglen Høedt førte Ordet. Naar Samtalen kom paa Heiberg, og Høedt blussede op, forstod Fru Nielsen at lægge en Dæm­ per paa ham; Michael Wiehe var altid tavs Tilhører. Fru Nielsen var ligesaa sand ligeoverfor sine Venner, som hun var sand i sin Kunst. Der var over hende udbredt en Ynde, Mildhed og Hygge, som virkede