FraMitStudenterOgTeaterLiv

125 dem, der særligt opfordrede mig til dette Skridt, var Ploug, Hostrup og Mantzius. Lige fra min Examen artium havde jeg levet af Informationer og husker endnu, at min første private Information var paa Gammel Torv hos en Mand, der var Tolk og Trans­ latør og hed Garlieb. Datteren, som jeg læste Fransk med, kom senere til det kongelige Teater og blev som Balletdanserinde gift med Danseren Ludvig Gade. Jeg fik nu Timer i Melchiors og Mariboes Skoler og var i en Aarrække Lærer i Mad. Buchs Pigeskole i Adelgade. I Tauber-Bondesens Forberedelsesskole i Store Kongensgade holdt jeg længst ud; det var med de mindste Drenge, jeg her havde at gøre. Jeg havde faaet et godt Greb paa at tumle disse Smaafolk. Jeg anvendte en Del af Timen til at fortælle Børnene Historier — særlig H. C. Andersens Eventyr — og illustrerede Fortællingen ved at tegne Billeder paa den sorte Tavle, hvad der især tiltalte mine smaa Til­ hørere. Det gælder ved denne Slags Undervisning om at holde Børnene i Aande, og det lykkedes mig. Jeg har senere i Livet truffet paa mange af mine Smaa­ folk, der nu var bievne Familiefædre og selv havde Smaafolk. Blandt mine Elever kan jeg nævne Rigs­ arkivar Bricka, Skolebestyrer Johan Krohn, Mur­ mester Lythans-Petersen, Admiral Caroc, Provst Schepelern, Professor Daniel Jacobson, Grosserer Dr. Arnold Gamél, Korpslæge Gordon Norrie og Instru­ mentmager Th. Knudsen. Af Lærere som virkede sammen med mig, mindes jeg, foruden mine nære Venner Hostrup og Voltelen, Nansen, der døde som

Made with