FraMitStudenterOgTeaterLiv

114 op til sig og forbød Toget. Dette Forbud viste sig overflødigt, da Wegener i Bladene frabad sig den til­ tænkte Hyldest. Det Hele endte med en Anmodning fra Kultusministeren til Konsistorium om at give Stu­ denterne en Formaning. Allerede, før Konsistorium havde holdt Møde herom, blev der i Foreningen Fastelavnsmandag 27de Fe­ bruar gjort Løjer med Professorerne. Programmet til disse Fastelavnsløjer bød paa: 1) Den sidste Lig­ bærer, Komedie af Helms; 2) Katten sloges af Tøn­ den efter en Vise af V. Rode „Om at slaa Ministe­ riet af Tønden“ ; 3) Potter itusloges; 4) Biden til Bol­ len; 5) Ordsprogsleg; 6) Konsistorium præsenteres paa Tribunen, anført af I. Levin; 7) Aktuelle Bille­ der med Sang af Zinck og 8) Seksa og Sold. Af de forskellige Viser, der behandlede den Wegenerske Affære, opnaaede ingen saa stor Popularitet som den, Voltelen og jeg forfattede, og som jeg endnu paa mine gamle Dage har maattet synge ved mangen Lejlighed. Visen lød i sin Helhed saaledes: Konferensraad Wegener, den brave Historiograf og Gehejmearkivar, Skrev en Bog om, hvem vi skulde have Til Regent, naar ingen mer vi har. Ministrene kaldte paa Fiskalen, For de blev gale i Kalotten:

„Hr. Fiskal! Læg en Sag an mod Ka’len Og lad snart ham komme i Kachotten!“ Men Fiskalen var nu uheldig, Skønt hans Tale var overmaade net,

Og Wegener var ham for vældig Og blev frikendt af Højesteret.