FraMitStudenterOgTeaterLiv

Hil Eder, ædle Flok af unge Sønner! Kød af mit Ben og Ben af mine Kød’er. Sin klamme Finger Vintren strækker ud; Den kælne Fugl sin lette Vinge hæver Og fly’er i dristig Cirkelflugt mod Syd. Giraffen selv, det slanke Ørknens Dyr, Af Længsel vinrer skyldfrit med sin Halé, Til Hamborg vil den, til et varmt Lokale. O grumme Børn, som dliedf ved mit Bryst. Som gennem Sekler funkledi, Nordens Lyst! Som hver med sit og dog med ét i alle Har vækket Dania til Moderfryd; Til himmelsk Lyst, til Gavn, til Daad, til Dyd.

K a sin os M use (usynlig):

Du ej sørger blot, Selv hos os, der er ej Grin — o! Der er inte godt Ude hos os i Kasino!

Den gam le M use: Ti, lille Snottede, og lad mig tale ud'! — I tvende, som — som — som — trøi er det borte,. Som Skæbnen river grumt — o! ftffl min Vorte:! Men Skæbnens Villie ske! Jeg viger Pladsen da For Dif, Germania,

E d© :: anis.

De n gaffile Mu s e : Pot" Dig,, ftaliai E d © : tafia1, (Den gamle Muse synker grædende i J;ordfen)v