FraMitStudenterOgTeaterLiv

100

Og som det her i Aften gik Den Helt, jeg forestiller, Saa gaar det ofte paa en Prik En stakkels Skuespiller. Paa Scenen er han fuld af Mod, Hans Kraft besejrer alle; Men, skønt han mod Trojaner stod, For Jøder maa han falde. Her staar han højt paa Lykkens Aas, Her Kampens-Løn ham venter; Men nedenfor han siden flaas A f grumme Recensenter. Den Sammenligning ligger nær, Den fast sig selv paanøder, Th i al Kritik i Landet her Besørges jo af Jøder. Med Flammesværd som Cherubim Ved Smagens Porte troner: Der kleine Jude Ephraim Med alle hans Dragoner. Og Ingen kan ved Nat, ved Dag Nu smutte ind i Templet, Forinden de hans arme Bag Behørigen har stemplet. Før de har flaaet — dog hvi skal jeg Det nærmere betegne? Th i Du mit Publikum vil ej, Saa jødisk mig begegne. Nej, lad den Nød, hvori jeg kom, Dit haarde Hjerte smelte, Og vis en Smule Kristendom Mod denne Aftens Helte.