FraMitStudenterOgTeaterLiv

95 Wengel spillede selv Støvlepudseren Frederik, Guld- berg Mad. Sommer, Mantzius Ferdinand Jansen og jeg Urtekræmmersvenden Petersen. Mantzius havde faaet lavet sig en Paryk med en stor Pandelok, der stadig faldt ned over Øjnene, og som han" med et Kast med Hovedet smed tilbage; det gjorde stor komisk Virkning. 1849 spillede vi En Ødeland, der, som ovenfor omtalt, var oversat af Liebenberg og spilledes til Ind­ tægt for ham. Jeg mindes, at jeg netop den Dag, da Generalprøven paa Stykket fandt Sted paa Hoftea­ tret, ifølge September-Loven 1848 havde trukket mig til Soldat paa Sessionen, der blev afholdt paa Hotel du Nord. Sessionen trak længe ud, og paa Hofteatret sad Publikum og ventede — vore General­ prøver blev altid holdt for et Publikum, der bestod af de Spillendes Bekendte, Venner og Venners Venner — Stykket kunde ikke begynde, før jeg kom, da jeg aabnede 1ste Akt, og Utaalmodigheden var ikke ringe hos de Ventende. Da jeg saa endelig kom, havde jeg sat mit udtrukne Nummer — det var 101 — uden paa min Hat, og blev ved min Indtræden paa Sce­ nen modtaget med en vældig og uforskyldt Bifalds­ salve. Jeg havde nok selv Lyst til at komme med, men min Fader, som var gammel og svag, kunde ikke forsone sig med Tanken om, at jeg skulde gaa i Krig. Ved et Gilde, som de Medvirkende i Komedien efter gammel Skik afholdt efter Første-Opførelsen, kom dette paa Tale, og alle som én lovede at ville