FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

man søgte læge-, jordemoder- eller begravelseshjælp. Derimod betragtedes det stadig som fattighjælp at modtage alminde­ lig understøttelse i tilfælde af sygdom. De ubehagelige fø l­ ger heraf afbødedes dog i nogen grad af den understøttelse, som man kunne erhverve gennem medlemsskab af de statsanerkendte sygekasser, som blev et resultat af sygekasseloven af 1892. En vigtig nydannelse i den nye fattiglov var endvidere, at det lykkedes at få indført faste regler for eftergivelse af fattighjælp. For fremtiden fik enhver person ret til, når han i fem år havde holdt sig fri af fattigvæsenet, at ansøge om eftergivelse og her­ ved generhverve sine borgerlige rettigheder, og de enkelte kom­ munalbestyrelser kunne selv, når et år var gået, af egen fri vilje skænke eftergivelse. Ved disse bestemmelser havde samfundet taget et vigtigt skridt i retning af at humanisere fattigloven og at skåne en væsentlig del af de personer, som havde måttet søge det offentlige om hjælp, for en varig borgerlig degradation. De sociale love af 1891-92 skabte et helt nyt grundlag for kommunernes forsørgelsesvæsen. Nye arbejdsopgaver skulle lø ­ ses, først og fremmest gennemførelsen af den nye alderdomsun­ derstøttelse, og det var ligesom der kom en helt ny ånd ind i administrationen af forsørgelsesvæsenet. I København drog man konsekvensen af de nye principper, og man ændrede betegnelsen for den virksomhed, som varetoges af magistratens 3. afdeling, fra Fattigvæsenet til Forsørgelsesvæsenet. Borgmester Jacobi genoptog spørgsmålet om A lmindelig Hospitals fremtid, og han enedes hurtigt med borgerrepræsentationen om, at tidspunktet måtte være inde til at opgive stiftelsen i Amaliegade. Der kunne naturligvis ikke være tale om at nedlægge stiftelsen, thi ingen af de indlagte lemmer opfyldte betingelserne for at få alderdoms- støttelse, og deres almindelige tilstand var også en sådan, at de ikke kunne leve uden for en stiftelses beskyttende vægge. Men man kunne skaffe dem bedre ydre levevilkår ved at flytte dem til andre omgivelser.

81