FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

PER IODEN 1892-1933

Borgmesterskifte og ny fattiglov Siden 1822 havde Københavns kommune anvendt den gamle kgl. ladegård på terrainet mellem Åboulevarden, Vodroffsvej og den gamle jernbanelinie som arbejdsanstalt og som opholdssted for husvilde, og i 1833 indrettedes der tillige en tvangsarbejdsanstalt for vagabonder og straffede personer. I de følgende år udvidedes bygningerne, og man fik adskilte mands- og kvindeafdelinger. Forholdene på ladegården var imidlertid i høj grad utidssva­ rende, og det indgik også i borgerrepræsentationens store so­ ciale reformprogram fra 1871 - de såkaldte 49 punkter - at fo r­ holdene herude ved passende lejlighed skulle saneres. Da borg­ mester Knudsen havde fået gennemført indretningen af Set. Jo- hannesstiftelsen, var det hans mening, at næste punkt på fattig­ væsenets fremtidige byggeprogram burde være opførelsen af en moderne fattiggård til erstatning for Ladegården. Som bygge­ plads valgte han en del af Nørrefælled, nærmere bestemt et areal mellem Nørre allé, Sjællandsgade og Guldbergsgade. Arbejdet gik i gang i slutningen af 1880erne, men inden det store bygge­ arbejde var afsluttet, døde borgmester Knudsen i januar 1891. Den nye ladegård skulle havde heddet Set. Stefansstiftelsen. T il hans efterfølger som borgmester udpegede borgerrepræ­ sentationen overretssagfører Adolph Jacobi (1844-1917). Jacobi havde i sine yngre år arbejdet som fuldmægtig i 3. afdeling og havde desuden været meget virksom inden for Københavns un­ derstøttelsesforening. Fra 1885 havde han virket som forenin­ gens næstformand. Hans udnævnelse til borgmester forelå 31 /3 1891. Jacobi tiltrådte sin nye stilling på et tidspunkt, hvor det om­ sider lykkedes at få gennemført en ny og moderne fattiglov og

79