FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

lige patienter, syge barselskvinder og lemmeafdelingens syge. A fdelingen fik anvist sygestuer på 1. sal i hovedbygningen, og man ansatte fra 1. sept. 1863 dr. L. I. Brandes som læge for denne afdeling. Både det Kgl. Frederiks hospital og kommune­ hospitalet fik tilladelse til at overføre uhelbredelige patienter til denne afdeling. 2. afdeling - eller 2. service - var først og fremmest bestemt for kvindelige patienter med veneriske sygdomme. Endvidere be­ handlede afdelinger patienter med fnat og andre hudsygdomme. A fdelingen fik dr. Rudolph Bergh som chef, og både han og dr. Brandes assisteredes af en kandidat. Ingen af overlægerne fik bolig i stiftelsen. 2. afdeling residerede til at begynde med i bagbygningen til Duntzfelts gård, og visitationen af de offentlige kvinder fandt sted i en bygning med indgang fra Toldbodgade og adskilt fra afdelingen. Senere rykkede afdelingen ind i mellem­ bygningen og på 1. sal i den Duntzfeltske bygning ud mod Ama- liegade. Ved nyordningen rådede man ialt over 260 sygesenge. Borgmester Harald Knudsens embedsperiode I 1869 trådte justitsråd Holm tilbage som borgmester, og efter­ fulgtes af tidligere herredsfoged Harald Knudsen. Ved krigen i 1864 var Knudsen blevet fordrevet fra sit embede i Sønderjyl­ land, og han tog herefter til København, hvor han i de følgende år var optaget af forskelligt understøttelsesarbejde. Herfra var springet ikke langt til stillingen som „fattigborgmester“ . Borgmester Harald Knudsen varetog ledelsen af magistratens 3. afdeling fra 1869 og indtil sin død i 1891. Man kan ikke påstå, at det var den store reformperiode, men dette kunne det også vanskeligt blive under den eksisterende almindelige lovgivning vedr. det offentlige fattigvæsen. Både i og uden for rigsdagen førtes lange forhandlinger om principielle ændringer i fattiglov­ givningen, men større praktiske resultater gav denne debat ikke.

59