FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

personer, og de mere fornemme af dem havde tjenesteboliger i hovedbygningens stueetage. Antallet af hospitalslemmer var li­ geledes steget og omfattede nu 374 mænd og 700 kvinder, ialt 1074 fattiglemmer. På sygeafdelingen lå samtidig 169 mænd og 147 kvinder, ialt 316 patienter. Ialt rummede stiftelsen således i 1845 ca. 1500 personer, en ganske betydelig ophobning af men­ nesker i bygninger, hvis sanitære indretning vel ikke var stort mere primitiv end i andre af datidens huse. I en katastrofe­ situation kunne denne sammenstuvning af ganske hjælpeløse og svagelige mennesker imidlertid blive skæbnesvanger. Det var det, som skete i 1853. I sommeren 1853 indtraf katastrofen, idet København blev ramt af en omfattende koleraepidemi. Den asiatiske kolera, der med mellemrum blussede op forskel­ lige steder i Europa i disse år, og som mere end nogen anden smitsom sygdom var frygtet af autoriteterne, er en smitsom tarm­ infektion, der især breder sig gennem forurenet drikkevand. De angrebne får heftige diarréer og opkastninger, og der medfølger stærk udmattelse. På grund af det stærke væsketab kan døden indtræde i løbet af 1 eller 2 døgn. Der havde tidligere i århundredet været tilløb til kolera­ epidemier i København, men de var alle blevet standset i op ­ løbet. Epidemien i 1853 kom bag på autoriteterne, og der var ikke truffet større modforholdsregler. Da sygdommen viste sig i København, gav direktionen straks ordre til, at en del af de ind­ lagte hospitalslemmer skulle evakueres, således at den stærke be­ lægning af visse af lemmestuerne kunne formindskes. Da epi­ demien brød ud, havde stiftelsen henved 1200 beboere. I de første par uger lykkedes det at holde sygdommen borte fra stiftelsen, men 30. juni indtraf det første sygdomstilfælde, og inden en uge var gået, havde sygdommen bredt sig til samtlige bygninger. 50 Koleraepidemien i 1853