FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

1786, i N icolai sogns arbejdshus, Nikolaj plads nr. 25, oprettet i 1789 og i Trinitatis sogns arbejdshus, Aabenraa nr. 15, oprettet i 1794. I disse 3 huse kunne ialt skaffes plads til ca. 350 fattige kvinder. Frelserens sogns arbejdshus i Prinsessegade og Dron- ningensgade var indrettet både for mænd og kvinder, og det begyndte sin virksomhed i 1791. Med tiden blev det fortrinsvis beboet af kvinder. En tid lang optog man også fnatpatienter i dette arbejdshus. Endelig var der Holmens sogns arbejdshus i Bredgade nr. 55, oprettet 1792, der fortrinsvis benyttedes til mænd. Det på St. Annæplads beliggende Garnisons sogns ar­ bejdshus nedlagdes allerede i 1839. Fra 1822 havde man desuden Ladegården, der var inddelt i 2 arbejdsafdelinger og en tvangs­ arbejdsanstalt. Ved indlæggelse på Ladegården anbragtes man i den såkaldte 2. arbejdsdeling, fra hvilken man ved flid og god opførsel kunne avancere til 1. afdeling, hvor forplejningen var bedre. Både mænd og kvinder kunne anbringes her, og Ladegår­ den havde omkring 1840 ca. 400 lemmer. Den afdeling for sinds­ syge, der havde eksisteret på den gamle Ladegård, blev i 1816 flyttet til Bistrupgård ved Roskilde. Indtil 1851 var der også forbundet en lemmeafdeling med denne sindssygeanstalt. Sygehuset i Almindelig Hospital Som påvist foran var man allerede før århundredskiftet gået i gang med at indrette et sygehus inden for Almindelig Hospitals område. Denne udvikling tog yderligere fart efter år 1800, og i løbet af årene frem mod 1850 opbyggedes lidt efter et stort sygehus. Når dette skete, hang det naturligvis sammen med, at Køben­ havn stadig kun havde eet civilt sygehus, nemlig Kgl. Frederiks hospital, og dette var ikke i stand til at opfylde det stigende be­ hov for hospitalsbehandling. Det militære sygehusvæsen blev bragt iorden ved århundredets begyndelse, men først i septem­ ber 1863 fik København sit første moderne kommunehospital.

43