FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

20 sygestuer, som man efterhånden havde fået indrettet. Stu­ ernes størrelse varierede stærkt. Der var små sygestuer med 4—6 patienter, men også store stuer, der kunne rumme 46 patienter. Der var en del børn på sygeafdelingen. De var ikke samlet på specielle stuer, men lå sammen med de voksne patienter. Også på sygeafdelingen var kvinderne i overtal, dog ikke så stærkt som på lemmeafdelingen. Da tællingen blev foretaget, var der indlagt 170 kvinder og 135 mænd, heriblandt den 32-årige neger Tula. T il at passe de syge havde man ialt 17 opvartningskoner i alderen 34-77 år. Desuden var der den specielle vågekone. Læ ­ gepersonalet bestod som nævnt af en kirurg og 2 assistenter. Udviklingen i årene fremmod koleraepidemien Endnu i de første år af det nye århundrede stod A lm indelig Hospital, således som det i sin tid var blevet afleveret fra sin bygmester. Den stigende belægning og den delvis ændrede be­ nyttelse gjorde for hvert år, der gik, udvidelser påkrævet. I 1803 modtog stiftelsen en kærkommen gave på 200.000 rdl. efter a f­ døde sukkerraffinadør Henrik Ladiges, og man kunne nu for al­ vor tænke på udvidelser. I første række opførtes ud mod Toldbodgade en lang og smal en-etages bygning, der ind mod stiftelsen afgrænsede fattiglem­ mernes gårdsplads. I denne bygning indrettedes bl. a. ligstue og dissektionsværelse, et kogekøkken for lemmerne samt stald og vognport. Indretningen af disse lokaler medførte en vis udflyt­ ning fra hovedbygningen og hermed en betydelig lettelse. Man havde herefter planer om at opføre en tilsvarende bygning langs stiftelsens sydskel, men dette blev opgivet, da der i 1809 åbnede sig en mulighed for, at man kunne erhverve naboejendommen. Syd for A lm indelig Hospital lå den såkaldte Duntzfeltske gård, der tilhørte storkøbmanden W illiam Duntzfelt. Den bestod af en relativ smal forbygning ud mod Amaliegade, et sidehus

38