FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

derfor under et anføres, nemlig 128 Mænd og 535 Kvinder. Om patienterne på sygestuerne skriver han ligeså kortfattet: Fattige syge fra Byen som afvæxler og som formodentlig ere anførte paa de Steder i Byen, hvor de ellers henhører 22 Mænd 59 Kvinder. Bortset fra den almindelige karakteristik af de to grupper af personer, som havde fundet husly i A lmindelig Hospital, samt den rent talmæssige opgørelse gives der ved denne lejlighed in­ gen yderligere underretning. Man kan dog konstatere, at der på begge afdelinger var en betydelig overvægt af kvinder. Endnu i 1787 husede stiftelsen kun 744 lemmer og patienter eller lidt over det, som man i sin tid havde beregnet plads til. Det skulle ikke vare mange år, før man kom op på helt andre tal. Selv om inspektør Meden havde gjort sig den ulejlighed at opregne de indlagte lemmer med navn, ville vi ikke have fået ret mange andre oplysninger, da folketællingen for 1787 kun kræ­ vede navn, ægteskabelig stilling og erhverv opgivet. V il man have lidt mere at vide, kan man imidlertid gå til kirkebogen. Stiftelsen havde knapt nok begyndt hverdagen, da „ligdrage­ ren“ John Elwesen kom i funktion. 19. april 1769 begravedes Jens Mogensen fra A lmindelig Hospital, og inden månedens ud­ gang var ikke mindre end 5 personer ført til graven. Inden årets udgang havde præsten begravet 28 personer. Begravelser blev en hyppigt forekommende begivenhed i stif­ telsens hverdagsliv. Som regel rykkede ligbæreren tidligt ud om morgenen for at grave de fornødne grave, og selve begravelsen fandt sted omkring 7,30 til 8 om morgenen. Ligene kørtes til graven på stiftelsens arbejdsvogn, og ofte jordedes flere i sam­ me grav. Ligbærerne skulle ikke blot drage omsorg for de døde i stiftelsen. Også almisselemmer ude fra byen og ukendte døde, som blev påtruffet omkring i byen, begravedes på hospitalets foranstaltning. De allerfattigste jordede man til at begynde med på den såkaldte Nørre kirkegård, der var i brug indtil 1842. Den lå på begge sider af den del af Gothersgade, der idag strækker sig fra Farimagsgade til Søerne. Hospitalslemmer, hvis begra­ velse blev bekostet af slægtninge eller venner, fik deres sidste hvilested på „Kirkegården på Østerbro“ . Den var indrettet i 1770

27

Made with