FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

Konventhus i Silkegade, som i sin tid var blevet overdraget fat­ tigvæsenet af Christian IV. Fra tid til anden indlagdes visse fat­ tiglemmer i dette bygningskompleks, men det var ikke store tal. Fattigvæsenet ejede desuden det såkaldte Brøndstrædes hospital, hvor også et mindre antal fattige kunne finde husly. For de fat­ tige, der led af sindssygdomme, havde man indrettet en særlig stiftelse, der gik under navnet Pesthuset. Det lå ved 1700-tallets begyndelse ved Kallebodstrand. Behandlingen af de indlagte syge var yderst slet, og en velhavende købmand Claudi Rosset skæn­ kede fattigvæsenet hele sin efterladte formue til opførelse af et nyt hospital. Han stillede imidlertid den betingelse, at institutio­ nen skulle forblive på det sted, hvor den engang var indrettet. Dette krav sad man imidlertid overhørig. Efter at man fra m ili­ tæretaten havde erhvervet den såkaldte Ladegård ved Ladegårds åen, indrettedes her i 1765 en stiftelse, som man kaldte „Set. Hans hospital og Claudi Rossets stiftelse“ , hvis opgave var at modtage sindssyge og fattiglemmer, der led af kroniske sygdom­ me. Senere kom man også ind på at indlægge veneriske patienter på denne stiftelse. Nyindretningen kom hurtigt i forfald, og fo r­ holdene var snart ikke meget bedre, end de havde været på det gamle Pesthus. For ældre og trængende medborgere, som havde kendt bedre dage og nu på grund af alder og svagelighed ikke længere kunne klare sig, havde man fra gammel tid to stiftelser, nemlig Vartov og Abel Kathrines stiftelse. Den sidste kunne kun modtage et be­ grænset antal kvinder, medens Vartov ved udvidelser og nye gaver havde mulighed for en ret kraftig udvidelse af sengeplad­ sernes antal. Disse stiftelser var imidlertid kun beregnet for vær­ dige trængende og kunne på ingen måde stilles til disposition for det store antal af gamle og svagelige personer, som fattigvæse­ net måtte tage sig af. Det er på denne baggrund, at man må se det fremsatte forslag om opførelsen af en stor ny stiftelse for fattigvæsenets regning, hvor man kunne samle en væsentlig del af de højst ulykkelige mennesker, som på grund af alder og le­ gemlig skrøbelighed tilbragte deres liv under meget uheldige forhold. Resultatet blev A lm indelig Hospital.

14

Made with