FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

lede periode, og ved den kraftige befolkningsforøgelse, som fandt sted i løbet af århundredet. På enkelte områder gennemførtes dog i århundredets første halvdel væsentlige forbedringer, og det gælder navnlig forsør­ gelsen af forældreløse og fattige børn. I 1727 oprettedes således det kgl. vaj senhus, der fik til opgave at modtage og forsørge fader- og moderløse børn samt give dem den fornødne skolegang og uddannelse. Børnene fik anvist op ­ hold på stiftelsen. T il at begynde med havde fattigvæsenet intet med vajsenhuset at gøre, men fra 1739 fik man tilladelse til at indlægge børn i stiftelsen, når der var plads. I 1753 oprettedes dernæst på Christianshavn det kgl. opfostringshus. Denne nye stiftelse modtog drenge i alderen 3 -12 år og sørgede for deres ophold og uddannelse. Endelig indrettedes i 1750 i tilknytning til Børnehuset på Christianshavn en særlig afdeling for spæd- og hittebørn. Denne nye institution blev ikke særlig populær i den københavnske befolkning, idet man mente, at den befordrede usædeligheden. Det var en almindelig opfattelse, at nedgangen i de årlige bidrag til fattigvæsenet i høj grad skyltes oprettelsen af denne indretning. Der var imidlertid god brug for den. T il at begynde med gav den plads til ca. 20 børn, men i løbet af få år steg tallet betydeligt, og man besluttede at henlægge den un­ der det kgl. Frederiks hospital som en særlig fødselsstiftelse og understøttelsesanstalt for små børn. A f egentlige børneinstitutio­ ner under fattigvæsenet kan nævnes Børnehuset på Christians­ havn, nyindrettet efter Svenskekrigene 1658-60. Børnene, der indlagdes her, fik fuld forplejning og husly og blev desuden sat til arbejde. I tilknytning til Børnehuset indrettedes imidlertid snart en straffeanstalt, og det blev vanskeligt at holde de to a f­ delinger adskilte. De fattige børn, der ikke kunne få anbringelse i disse insti­ tutioner, var henvist til enten at modtage understøttelse i h jem ­ met eller at blive sat i pleje enten på landet eller hos en eller anden af stadens håndværksmestre. Hjemmeplejen var også den almindeligste forsørgelsesform for alle andre af byens trængen­ de. Administrationen af fattigplejen foregik fra det såkaldte

12