FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

og nyde fuldt ophold. Resten af de trængende, hvad enten det var voksne eller børn, var henvist til at skaffe sig det fornødne til livets ophold ved tiggeri. Staten anerkendte forsåvidt tigge­ riet som et lovligt erhverv, som man fastsatte visse bestemmel­ ser for udstedelse af officielle tiggertegn m. m. Med årene blev de omstrejfende tiggere noget af en landeplage, og omkring år 1700 var man klar over, at man måtte betræde nye veje. En fo r­ udsætning herfor var imidlertid, at man etablerede en fastere administration, og at man skaffede denne større økonomiske midler at arbejde med. 24. sept. 1708 - midt under den store nordiske krig - under­ skrev Frederik IV en forordning „Om Forhold med Betlere, fat­ tige Børn, rette Almisselemmer og Løsgjængere i Kjøbenhavn saa og om Almisse til deres Underholdning“ . Hovedformålene med denne forordning var at befri hovedstaden for de omløbende betleres plagerier, nærmere at fastsætte hvilke kategorier af personer, som for fremtiden skulle anses for at være berettigede til at oppebære offentlig fattigunderstøttelse, og endelig at frem­ skaffe de fornødne økonomiske midler til en forsvarlig fattig­ pleje. Med visse mindre ændringer var denne forordning gæ l­ dende indtil 1799. En væsentlig forudsætning for, at de skitserede mål kunne nås, var etablering af en fastere administration. I spidsen for den kommunale fattigpleje blev nu anbragt en kgl. direktion på 5 medlemmer, der assisteredes af 5 kommitterede. Under direktio­ nen sorterede en særlig bogholder samt to fattigforstandere for hvert af hovedstadens sogne samt en stodderfoged for hvert kvar­ ter, hvis opgave skulle være at holde distriktet fri for betlere. Tildeling af fattighjælp var afhængig af, om man havde opholdt sig 3 år i hovedstaden, og det var overdraget direktionen i hvert enkelt tilfælde at fastsætte understøttelsens art og størrelse. Et meget vigtigt led i denne nye organisation var fattigfor­ standerne. Deres hovedopgave var at skaffe sig et nøje kend­ skab til de trængendes økonomiske og personlige forhold, så­ ledes at direktionen kunne træffe de fornødne foranstaltninger. Endvidere havde fattigforstanderne den ikke mindre betydnings­

10