FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem
reformarbejde, er fattighjælp i gammeldags forstand i realiteten forsvundet. Da socialreformen skulle føres ud i livet, sad V iggo Christen sen endnu som borgmester i 3. afdeling, og det faldt i hans lod at udstikke de nye retningslinier, som socialreformen åbnede mulighed for. I 1938 overtog han stillingen som overborgmester, og efterfulgtes i 3. afdeling af Sigvard Munk (f. 1891). Munk var af uddannelse mekaniker og havde siden 1928 været med lem af borgerrepræsentationen. I 1935 valgtes han til rådmand, og fra 1938-56 var han borgmester for 3. afdeling. I 1956 blev Munk overborgmester, og hans efterfølger som borgmester for 3. afdeling blev den daværende leder af den socialdemokratiske gruppe i borgerrepæsentationen Urban Hansen (f. 1908). Han fik en relativ kort virkeperiode i denne afdeling, idet han alle rede i 1962 efterfulgte Sigvard Munk som overborgmester. Bor gerrepræsentationen valgte herefter den nye leder af den social demokratiske gruppe Børge H. Jensen (f. 1916) som borgmester for 3. afdeling. Socialreformens gennemførelse medførte ligeledes en fu ld stændig omorganisation af forsørgelsesvæsenets centralstyrelse. Fra 1. okt. 1933 oprettedes Københavns kommunes socialdirek torat. Medens borgmesteren fortsat forblev på rådhuset, rykkede socialdirektoratet efter nogle års forløb ind i en stor kontorbyg ning i Bernstorffsgade 17. Også den lokale sociale administra tion blev omlagt. De gamle kreds- og distriktskontorer blev op hævet, og byen inddeltes i 8 forsorgsområder med hvert sit so cialkontor. Der indrettes plejestiftelser En af de nydannelser, som loven om offentlig forsorg åbnede mulighed for, var oprettelsen af specielle plejestiftelser. Ved socialreformens ikrafttræden 1. okt. 1933 besluttede man at om danne Alm indelig Hospital til en plejestiftelse for kronisk syge, og man ændrede samtidig stiftelsens navn til: Københavns al 104
Made with FlippingBook