FraGamleKongensKjobenhavn

294

Oppofition, er bet iffe ganffe nforflarligt, at ber lunbe opftaa et forfjotb fom bet nceonte. 9toget Signenbe gjcelber om Sørgenfen Som ton. Senne tjaobe atterebe fænge fortnben fit 93efjenbtffab meb kongen betraabt forfatterbanen meb Stffjanbtinger om ftafåøfonomiffe og juribiffe ©pørgSmaat, og ba ftere af bi§fe oare bleOne optagne i anfete og ubbrebte ©tabe fom fr^jøbentjaonspoften", „Sagen" og „ÆjøbentjaOnå ©fitberi", faa Oar Øpmærffonttjeben beroeb ibetminbfte bteOen tjentebt paa Ijant. Set fritiffe © tif Oar ben ©ang langtfra faa Oirffomt og ffcerpet, font bet nu er, og naar beSuben abffittige anbre f ortjotb tages i betragtning, font bet Oitbe føre mig for oibt at bocete Oeb, er bet i!fe faa meget at unbres ooer, at (Sfjrifttan ben Ottenbe fæftebe nogen Sib tit Sørgenfen Sorntou, ba benne IjenOenbte fig tit ^am, i ©ærbetestjcb ba tjan iffe btot oifte fig fom en ftor (Sntfjufiaft for fine Menneffetjeben tljlfatiggjørenbe Sbeer, nten tiftige, Ijoab 21 tt Oifer tjen paa, øar færbetes uegenntjttig og iffe føgte at brage nogen? fomtjetft perfontig forbel af fin Stbgang tit kongen. Set Stnførte er iffe noget forfoar men, fom fagt, en nogentunbe naturtig fo r* ftaring, tjøorøeb bet tiUige ftgger nær, at ©rfjenbetfen af begaaebe feitgreb ubfræOer en ©etoooeroinbetfe, font man iffe attib finber tjoå en Monarf. Sangt mere uforftartigt er bet berintob, at en faa grotef! perfon fom £>eftetjanbter Slattjanfon, ber tob fig bøbe af ©tjifane mob ©rosferer 9?atIjanfon, Dtebaftør af „bert. Stb.", for at funne prange nteb bet fantnte 9?aon font tjan, funbe finbe et aabent Øre f)o§ ©tjrtftian ben Øttenbe for fine Oitbe Sbeer ont ^efteaofenå fremme. Stf be næonte tre Perfoner oar Sørgenfen Somtou en ^jøben* tjaonerne t mange Star meget befjenbt figu r, ifær ba tjan ftabig for= ftob at tjentebe Øpmærffonttjeben paa fig, naøntig Oeb igjennem for= ffjettige Stabe, ja enbog gjennent Dtigsbag og 9?tgsraab at tjotbe Publifunt å jour nteb fine Sioåfata. Men ljan§ perfontige Øptræben