FraGamleKongensKjobenhavn

‘213

fycm albrig urtblob at anføre ben paa ©itten af be ncetmte Stabe og paa be Søger, f)an trtjWebe, ©er Oar anbre ©certjeber t)o§ fjant, iøørigt af meget ufft)lbtg Statur; ®oartat§regiftret tit „‘potitiøennen" løb tjan fætte meb tutter fntaa SegtjnbetfeåbogftaOer, mebeng t)an berimob iffe anOenbte benne SJcetfjobe i fetue ©ejten. ©e førfte Sftumre af „^otitiøennen" gjorbe ftraj megen Øpfigt og ffaffebe ben en fortjotbSOté itfe ringe ttbbrebetfe. ©en ©ang oare golf itfe faa tjaarbtjubebe, fom be nu ere; grtygten for at „tomme i Stabet" Oar meget ftor, og l)oab Oar ba rimeligere, enb at man nærebe 5tngft for et Stab, fyoort man funbe ftumpe tit at fontme, forbi @n§ Dxingetøi itfe oar i Orben, forbi (SnS sJienbeftensbræbt, ntaaffe af gjenbetjaanb, Oar tagt i Utaoe. ©erimob oar man ben ©ang tige fom nu tffe fri for Saften tit at fe fine SCRebborgere bragne frem for &t)jct og ftittebe t en offentig titerær ©abeftof — et anbet ben ©ang atminbetig anoettbt llbtrijf for at tomnte i Stabet. ©enne grtygt og benne ©fabefrljb tiltjører iffe blot ben ælbre ^eriobe, ben er ganffe oift titftebe enbmt, og ben Sbee, ber tigger tit ©runb for £)ertj’§ morfomme Saubeoilte, „©ebatten i ^otitioeunen", er greben ub af bet Oirfetige &iO. 9tt fontme i „^olitioenneu" oar net noget af bet ©fræffeligfte, ber funbe tjcenbe en Sftanb og Sorger, og man [fat fyaoe fyaøt Sjempter paa, at gotf tjerooer gif fra ©anbs og ©amting. 9itt er man fom fagt mere fjaarbljubet, etter man taber i bet minbfte, font man er bet; i alt gatb trøfter man fig fom 9Jiab. ta gtectje i „Sean be grance" nteb: „C’est un itebergang." 5tt ©eibetin, ber gobt fjcnbtc fin ©ib, oibfte, at fjanå gore* tagenbe tjoé Sftange oitbe oæffe grtjgt og Sceoett, berotn Otbner om= tatte Snbtebning. ipatt ubtater uemtig beri bet |mab, at be Sorgere, f)0i§ Ooertræbetfer Stabet tægger for ©agen, Oitte tabe Ubgioerenå §enfigter ucberfareS 9iet og finbe, at ben 9Jantb, ber ftanbfer fin 5Uccbborger paa en uret Set, ber t)inbrer t)am fra at ffabe, [fer bet