FraGamleKongensKjobenhavn

167 burbe (abe beit titte $ugling bftue tjjemme, tjuitfet uæffer SKoberené tjoiefte Snbignation. £>un gab nof nibc, fjuab bet egenlig foutnter Ijant oeb, tjan fan pa§fe fig felu — bet lille gjor iffe Ijam nogen ©fabe. .Jpatt Uil maaffe, at Sarnet ffat bliue tjjemme og ffjotte fig felu — for tjan maa Utbe, at -Jpanfen — bet er nof 50cabamens iWanb — er paa Slrbeibe til fent paa Slftenen og fan attfaa iffe paSfe Sarnet. „Dg jeg gab nof fe," nebbteU Ijun, „IjUorfor jeg ffulbe ncegte mig ben gornøtetfe at gaa i Xtjeatret. ©et fan jeg fun, naar jeg tager Sarnet meb — og jeg bnjbcr mig iffe om, IjUab faa* banne ©pringftjre figer. ©aa, nu ffat ©u nære ftitte, titte Sotte — fntagte bet iffe gobt, oil ©u tjaue mere? — ©et er forffræffelig, Ijoab ©u fan brtffe. @aa! ©e maatte onffe fig, at be tjaube faaban en, font ©u er." — ©en unge ^5ige paa førfte Sænf leer, og ©tagterfoenben figer: „SØtobamen ffulbe IjaUe taget Suggen nteb, faa funbe ben Silte nigfeS t ©øUn." Sogen begtjnber at fljtbeg. (Su Slmagerpige blioer ffubbet inb af to unge SJienneffer, ber ft)neg at tjaUe fooret tit 9Jcineroa§ gane, og af tjUitfe ben ene er forfjjnet nteb Srtller. (£’t ^ar iDtabamcr og en §aanbuærfgfoenb famt en bito Særebreng inbfinbe fig efterljaanben. Thm begtjnber alterebe at ftonne og pufte, ttji Sltmoéfæren er temmelig trtjffenbe. 9cu ljøre§ en ^arlamenteren i ben aabne Sogebor. ^ara* pltjmagcrntabamen uttberljanbler nteb en ttjf Matrone, ©enne tjar ube paa ©oruet gioet to 9Jtarf for en ^tab§ paa ben førfte Sænf, og ba Ijun nu fer, at benne er opfljlbt, protefterer tjun ntob at fætte fig ber og Uil IjaUe fine ^eitge tilbage. Sogeljøferffen erftærer i fin eienboutmetige Sargon, at ber er „reictjtictj s^ta|", og fortætler, at Ueb ben fibfte „©eburtåbagSforeftitting" øar ber fent paa Sænfen og „en lille Sartt", ©en ttjffe SDcabame taber fig enbetig øUertate, Ijmt balancerer ooer Ijete tre Sænfe nteb bereg Seboere og preéfet fig enbetig inb mellem Sontfruen af ben bebre gamitie og ben ftotte uuge s$tge.