FraEmpiretiden_I

om at maatte blive fritaget derfor, da hun ikke kunde bære det over sit Hjerte at forlade sin syge Søn. Forinden jeg næ rmere omtaler selve Gildet, vil jeg meddele en Tildragelse, som let kunde have haft alvorlige Følger for Koralie og gjort Gildet mindre fornøjeligt. Madam Thrane havde nemlig besluttet, at Traktementet ved Festen skulde bestaa af Sursteg med Rosinsauce, men da hun manglede den dertil nødvendige store Laaggryde, havde Madam Rau tilbudt hende en saadan til Laans, som henstod paa hendes Loft, og som hun lovede, at Koralie nok skulde bringe hende over, hvilket Tilbud blev mod­ taget med Tak. Til Loftet var der kun Adgang gennem en Lem, hvortil man benyttede en Stige, som henstod paa G a n g e n ; da Koralie tilfældigt Aftenen før Barselgildet hos Thrane kom i Tanker om, at hun havde forglemt at hente Gryden ned fra Loftet, besluttede hun nu, til trods for, at det var blevet noget sent og mørkt, at hente denne ned, tilmed da hun omtrent vidste, hvor den stod, og saa­ ledes nok kunde finde den uden at behøve Lys. Da Stigen netop stod ved Lemmen, steg hun ad denne op paa L o fte t; idet hun nu lod Haanden følge Tagskraaningens Sider, kom hun pludselig til at berøre Haaret paa et Menneskes H o v e d ; men da hun straks var klar over, at der var Fare paa Færde, udbryder hun uden at tabe Fatningen: „Saa! nu har Rikke igen stillet Rokken herop,“ og fortsætter idet hun langsomt trækker sig tilbage: „den skal hun skam selv faa Lov til at hente ned tillige med Gryden i Morgen.“ Da hun i det samme befinder sig ved Lemmen, stiger hun ned, tager Stigen bort og løber op til Rikke, hos hvem hendes Moder befandt sig, og fortalte hende i en ophidset Tilstand, hvad der var hændet hende paa Loftet, hvad disse dog ikke straks vilde tro; men da Koralie paa det bestemteste paastod, at hun ikke alene havde berørt