FraEmpiretiden_I

OTTENDE KAPITEL

Barselgildet. I Værtshuset „De tre forgyldte Agterkroge“ var Familien den 12te Marts 1810 bleven velsignet med en lille Søn, som blev holdt over Daaben af Madam Rau, medens Jomfru Koralie holdt H u e n ; Drengen fik Navnet Hans Rasmus Thrane, og Læseren vil i det følgende blive gjort bekendt med de mange Bedrifter, denne paa Arbejdets Omraade allerede som Dreng formaaede at udrette. Glæden over Begivenheden fejredes ved et lille Aftengilde hos Thrane, hvortil Barnets Gudmoder Madam Rau, Koralie, Rikke Rodsteiner, Slagter Steimitz og dennes Hustru samt William Bruus og Seline var indbudne. Disse var nu gift og boede i Adelgade, nuværende Nr. 62, paa 1ste Sal, hvor der over Ejendommens Gadedør, da Husene dengang ikke havde Nummere, var anbragt en Trane, som endnu findes der. William styrede Faderens Forretning, som laa et lille Stykke længere henne i Gaden, da Faderen ved Sygdom var ude af Stand til at lede den. Foruden de nævnte Personer var Thranes Stedfader, som nu var ansat ved Politiet og havde faaet Posten som Betjent paa Vesterbro, ogsaa til Stede. Det var ved hans Kones store Ødselhed gaaet meget tilbage for dem, ikke

Made with