FraEmpiretiden_I

ham, og stak ganske rolig sin Sabel i Skeden. Hvad den paa Gulvet liggende Soldat angaar, da viste det sig senere, at det Saar, han havde faaet af Stolen, heldigvis ikke var af nogen særlig Betydning. Som Slutning paa denne Episode skal her kun tilføjes, at naar Soldaterne fik Ordre til at spæ rre Døren ved at holde deres Gevæ re r i en Korsstilling, betød det Døden for dem, der saaledes blev indespærrede, saafremt de vilde bryde ud. Thrane havde, som heldigt var, under Kampen kun faaet nogle faa Skrammer, som nærmest var fremkomne ved Stød af den Stol, hvormed han søgte at værge sig, idet den blev stødt tilbage mod ham s e lv ; dog blødte hans ene Haand af et utilstrækkeligt afpareret Stik eller Hug af en Sabel. Denne Begivenhed blev snart bekendt, ikke alene over hele Vesterbro, men ogsaa inde i Byen, hvorfra en stor Mængde Mennesker valfartede ud til Værtshuset, for at gøre næ rmere Bekendtskab saavel med Personerne som med Skuepladsen for den frygtelige Kamp, hvori, som Rygtet sagde, en ung smuk Pige ved sit Mod, sin Aands­ nærværelse og sin Færdighed i det franske Sprog havde frelst en hel Familie fra at blive myrdet af tre spanske Soldater. Dette forøgede Besøg forhøjede selvfølgelig Thranes Indtægter betydelig, saa at han nødsagedes til for en Tid at ophøre med Rebslageriet for udelukkende at be­ skæftige sig med Værtshusets Drift. Den franske Løjtnant, hvis Navn var „dé F re e s“ , kom fra den Tid ofte over i Værtshuset, hvor han som Regel forlangte sig et Krus 01. Dog var det tydeligt at mærke, at det kun var for at faa Lejlighed til at se og tale med den unge Pige, som havde hidkaldt ham for at befri Thrane af den saa ulige Kamp med de tre Soldater. Det lykkedes ham ogsaa i de fleste Tilfælde at faa hende i Tale. Efterhaanden som disse Besøg gentoges, fandt