FraEmpiretiden_I

64

sten ansaas nemlig for en af de simpleste Bestillinger, en Kvinde kunde befatte sig med. At blive tituleret med Benævnelsen „Rødstenskælling" eller „Fiskekæ lling", med hvilken hidsige og arrige Kvinder, som ikke kunde styre deres Tunge, blev be­ nævnte, ansaas for de værste Udskældsord. I en satirisk-humoristisk Vise fra den Tid, hvori der kritiseres over mange forskellige Ting, mindes jeg et Vers, som omhandler Fiskerkonernes Plads og lød som følger:

„Ved Højbroplads og Gammelstrand Der sidder Fiskerkoner, Med Agterspeil mod Kristianshavn Og Stævnen mod T rekroner".

Hvad der havde bevæget Rikke Rodsteiner til at vælge denne Bestilling i en Alder af lidt over 30 Aar, er ikke godt at s i g e ; formodentlig har hendes Navn henledt hendes Opmærksomhed paa denne Bestilling, og som Udlænding har hun sikkert ikke haft Anelse om, at der var noget be­ skæmmende ved et saadant Arbejde. Hun havde, før hun begyndte denne Virksomhed, henvendt sig til Ejeren af den ovennævnte Ejendom, paa hvis Trappe hun sad, og af denne faaet Tilladelse til at sidde dér, ligesom hun i Gaarden fik Lov til at have en Kasse staaende til at op­ bevare Rødstenen i. Det vakte naturligvis stor Forbavselse hos Rødstenskonerne ovre ved Vejerboderne, da Rikke tog Stade paa denne ypperlige Plads, som var enhver af dem forment at indtage, hvorfor de beæ rede hende med den dybeste Foragt, Misundelse og Had. Som Tiden gik, kom der dog venligere Følelser frem, og hvad der særlig bidrog hertil var, at Rikke altid var villig til at laane dem Rødsten, naar en af deres Kunder i