FraEmpiretiden_I

52

Det er ikke min Hensigt her at beskrive det Heltemod, hvormed vore Forfædre søgte at forsvare deres prægtige Flaade mod Fjenden, men kun at fremstille den sørgelige Begivenheds sidste, gribende Afsnit, som foregik paa Told­ boden og Strandlinien, da Englænderne sejlede bort med Danmarks Flaade, bestaaende af 69 Skibe, hvoraf de 9 vare Linieskibe, 17 Fregatter og 22 Brigger. Resten var Skonnerter og forskellige andre større Fartøjer. Da Signalskuddet til Afsejling drønede fra det engelske Admiralskib, gik Matroserne til Gangspillene, hvor de under Sang og Hallo hev Ankeret op for Skibets Bov paa samtlige danske og engelske Skibe, der samtidig satte Sejl til. Disse udfoldede sig straks i den stæ rke Brise, der var indtraadt, og under hvilken den vældige Flaade hol­ dende Kølvandsorden, stadig ledsaget af Signalskud, stev- nede ud gennem Sundet. Ved dette Syn formaaede de paa Toldboden og den lange Strandlinie samt uden for Kastellet staaende Folkemængde ikke at tilbageholde Taarerne. Mange Kvinder udbrød i en stærk og lydelig Hulken. Børnene græd, raabte og skreg i Angst og Forskrækkelse over den Sorg, de saa deres Forældre og Paarørende og alle andre Mennesker udvise. Længere ude ved Clasens Have stod en lille Gruppe af Kongens Livjægere, som i en harmfuld og ophidset Tilstand gestikulerede med Armene og stødte deres G e væ r­ kolber mod Jorden, medens de ivrigt diskuterede det røveriske Overfald og i en opbragt og højrøstet Tone be­ tegnede Englændernes Færd som en Skændighed uden Lige og Danmarks Udenrigspolitik som en Skændselspolitik, der havde bragt Landet Spot og Spé. Et lille Stykke fra dem stod en anden ung Livjæger, om hvis Hals en ung

Made with