FraEmpiretiden_I

36

indeholdt naturligvis det glædelige Budskab, at deres Søn var blevet forlovet med Seline Clark. Efterhaanden var Selskabet blevet træt af den forcerede Jagt efter For­ nøjelser og besluttede at tilfredsstille deres Trang til Hvile ved en for deres anstrængte Nerver gavnlig og styrkende gastronomisk Nydelse. Da Viggo var bleven træt og søvnig, begav Ma­ dammerne Thrane og Clark, der ikke var synderlig be­ gejstrede for Bakkens Seværdigheder, sig med ham over til det i Nærheden beliggende Skovløberhus, hvor han blev anbragt i en Bunke Halm, som laa paa Bunden af det lejede Køretøj for der at faa en kort Hvile, imedens Kvin­ derne blandt de mange i Skovløberhuset anbragte Borde valgte et under et stort Bøgetræ. Derpaa fremtog de fra Vognen Voksdugstaskerne, hvis Indhold de fremstillede saa pynteligt som muligt paa Bordet efter at have udbredt en Dug. Paa Fødevarer var der ingen Mangel, thi Datidens Skovgæster havde den Vane ved slige Lejligheder at tage et saa umaadeligt Kvantum Fødevarer med, at de for det meste atter maatte hjemføre en betydelig Del af dem. I dette Tilfælde viste det sig at være overordentlig heldigt, da Selskabet jo nu var blevet forøget med Jens Schrøder og William Bruus, ligesom Skovturen varede længere, end fra først af bestemt. Hvad Drikkevarerne angik, kneb det ganske vist med Solbærrommen, som Datidens Kvinder elskede højt. Kaffen blev kogt i Skovløberhuset i en stor Kobber­ kedel; man kunde nemlig ikke dengang faa Vand paa Ma­ skine og selv tillave Kaffen. Bønnerne blev malet i en Haandkværn og kogt over en Trefod. Da Kedlen, hvori Kaffen kogtes, altid var sort under Bunden, blev den stillet paa en saakaldt Kaffestol; og da Kaffen altid blev stærkt