FraEmpiretiden_I

32

Med Brevduerne kunde man faa sendt en Depeche ål København. Denne blev skreven med ganske fin Skrift paa tyndt Papir og lagt inden i en tynd Kapsel, som blev hængt om Halsen paa Duen. Denne blev nu løssluppen, og fløj straks til sit Dueslag i „Tordenskyen11, nuværende Nr. 19 i Prin­ sensgade. Her satte Duen ved at passere Indgangen ål Slaget en Vippe i Bevægelse, hvorved en Snor, i hvilken der hang en Sten, gik af en Tap. Stenen faldt da ned paa en Plade, som var anbragt uden for Køkkenvinduet i Fuglehandlerens Hjem, hvor vedkommende, som passede Forretningen, mens Manden var paa Dyrehavsbakken, straks lod et Bud bringe Depechen videre efter Adressen. Prisen for en Depeche var forskellig, efter som Vejret var godt eller daarligt, om det var tidligt eller sent paa Dagen, ligesom man ogsaa kunde tinge med Manden om Be­ talingen ; den laveste Pris var 1 Mark og 8 Skilling. Naar man erlagde 2 Sk., fik man Lov til at forelægge en Allike de tre nedenstaaende Spørgsmaal; besvaredes de ikke rigtigt, fik man Betalingen tilbage. 1) Hvad hedder du ? — Svaret var: „Klaus“ ! 2) Hvad er D u ? — Svaret var: „Rar“ ! 3) (idet man viste den en Toskilling) Vil Du ha P e n g e ? — Svaret v ar: „Ja“ ! Besvaredes Spørgsmaalet som ovennævnt, nedlagdes Pengene i en Bøsse, som stod foran Fuglen. — Hvis den derimod svarede forkert, skulde man som førnævnt be holde Pengene. Kanariefuglen kunde s ig e : „Du lille, du lille Pip! Du lille, du lille P ip !“ Sin fænomenale Evne til at lære Fugle at tale havde Manden faaet paa følgende M a a d e : Da han en Gang var bleven idømt en Fængselsstraf,