FraEmpiretiden_I

29

gerne her nogle Kager for paa denne Maade at komme i Besiddelse af Kobbermønt. Dog maatte man, naar store Penge skulde byttes, betaleKagerne med en lidthøjere Pris. Naar hertil kommer, at alle de paa Bakken agerende, til hvem disse Kobbermønter var bestemte, atter mod en lille Procent fik dem vekslede i Sølv, er det let at forstaa, at Fortjenesten var god for Maren Hyttens, Bodens Ejer- inde. Oppe paa Bakken, nærmest Mester Jakel, var der uden­ for et Telt paa et stort Lærred malet en Broncestatue i siddende Stilling. Nedenunder den var anbragt følgende V e r s :

*

Kom ind og se det største Vidunder, thi Verden vil sikkert snart gaa under. Her er en talende ■ Broncestatue, som du med Angst og Gru vil skue.

Naar den besøgende traadte ind i dette Telt, saa han en mandlig Skikkelse, hvis Ansigt, Arme, Hænder, Fødder og Haar var indgnedet med Guldbronce. Ved stadig Ind- gnidning var Huden bleven saa skuffende lig Bronce, at den indtrædende blev ganske forbløffet ved Synet. I en imiteret græsk Armstol sad denne Skikkelse, indhyllet i sit Gevandt, saa stille, at det var umuligt at spore den ringeste Muskelbevægelse i hans tavse Ansigt, og hen- t vendte Foreviseren et Spørgsmaal til ham, kom Svaret med en Gravrøst, som undertiden forfærdede de Besøgende i den Grad, at de løb ud af Teltet, og deres forskrækkede Ansigter lokkede endnu flere nysgerrige ind i Bronce- statuens Telt. Et andet Sted udraabtes der, at man kunde faa at se,