FraEmpiretiden_I

26

som denne; og derfor indbyder jeg nu jer alle til at køre med ud til Dyrehavsbakken, hvor vi vil besé alle Mæ rk­ værdighederne og deltage i Lystigheden. — Hvad siger du til det, Melby? og hvad siger I u n g e? vil I med til Dyrehavsbakken ? “ „Ja, j a !“ raabte Seline, „det vil vi g e r n e !“ Paa Schrøders Tilbud svarede Melby, at han paa hele Selskabets Vegne med Tak tog imod Forslaget. „Det glæder mig knavreme,“ svarede Schrøder. „Men kom saa, og lad os ikke tøve længere h e r.“ Og nu fik de alle travlt. Moderen r a a b te : „Hvad siger du, lille Viggo, vi skal ud at køre.“ „Skal vi ud at k ø r e ? “ raabte Viggo glædestraalende. „Ja, min søde Dreng, nu kører vi til D y re h a v e n !“ Fornøjet og glad stod hele Selskabet snart efter ved den af Schrøder lejede Vogn. Nu udspandt der sig en liv­ lig Diskussion om, hvem der skulde besætte det bagerste Sæde. Schrøder fik imidlertid snart ordnet det Spørgsmaal, idet han bad Seline og Bruus om at indtage denne Plads, dels fordi de var de yngste og lettest kunde entre op til det højstliggende Sæde, dels fordi han antog, at de var de mest kysselystne, og denne Lyst kunde de bedst tilfreds­ stille deroppe, uden at blive observeret af de paa de andre Pladser siddende Personer. Og nu gik det under livlig Tale, Sang og Skæmt » jævnt Luntetrav af Sted til Dyrehavsbakken.