FraEmpiretiden_I

245

Om Henriette skal sluttelig her kun siges, at hun af sit varme Hjerte lærte, ligesom Moderen og Broderen, at elske og skatte Ærens, Dydens og Sandhedens skønne, lysende Smykke.

*

*

*

Omendskønt Hans Thrane lige fra Barn af havde været meget ihærdig efter at tjene Penge, var han dog altid beredt til at give ud til gode Formaal og hjælpe, hvor der var Trang. At han ikke var karrig med Penge, vil fremgaa af følgende: Da der ved Nygades Udvidelse skulde udbetales ham 111.000 Kr., havde han Dagen før denne Udbetaling ind­ budt sine fem Børn og Svigerbørn til en saakaldt „bedre Middag1 i sit Hjem paa Kongens Nytorv. Da Stemningen ved denne Lejlighed var naaet til det livlige Stadium, kom Talen blandt andet ogsaa til at dreje sig om de mange Penge, der den paafølgende Dag skulde indgaa i hans Kasse. En af Sønnerne spurgte ham da om, hvad han vilde gøre med alle de mange Penge, hvortil han svarede, at han slet ikke brød sig om dem, og at de gerne maatte hente dem. Da Sønnen videre spurgte, om det var hans Alvor, svarede han: „Ja, det maa I gerne.“ Ved dette Svar saa de alleforbausede paa hverandre, og den første gentog Spørgsmaalet, om det var hans Alvor, hvortil han svarede, at det forholdt sig saaledes. Ved en Fuldmagt, han vilde give dem, kunde de hente hele Beløbet og dele dette. Den næstældste af Sønnerne spurgte nu, om han dog ikke i det mindste vilde have de 11.000 Kr. for dog at have en lille Lommeskilling. Hertil