FraEmpiretiden_I

22

„Nej,“ udbrød Madam Clark, idet hun greb fat i Bordet og lod sig synke ned paa en S to l; „nu tror jeg virkelig, den gode Gud lader ske Mirakler. — Er det sandt, J a n e ! har du virkelig forlovet dig med Bøssemager Schrøder ? “ „Ja, kæ re Søster, det har j e g !“ „Men det har jo ikke et Menneske anet det ringeste o m !“ „Det har De knavreme Ret i, Madam Clark, for det har hverken Deres Søster eller jeg haft nogen Anelse om, og da jeg i Formiddags tillige med Deres vordende Svigersøn begav mig herud, tænkte jeg mindst af alt paa at fo r­ love mig.“ „Er det s a n d t!Ja, hvor kan det dog gaa underligt til idenne Verden,“ udbrød Madam Clark, idet hun rejste sig, gik hen til Søsteren, kyssede hende og s a g d e : „Saa gratulerer jeg dig og ønsker dig af Hjertet til L y k k e !“ Derpaa gav hun Haanden til Schrøder, som hun lige­ ledes ønskede til Lykke. Madam Thrane, Seline og William Bruus lykønskede dem ogsaa, hvorpaa Schrøder og Jane besluttede at opsøge Melby og Thrane for at fortælle dem Nyheden. Medens de Nyforlovede søgte efter disse to Mænd, blev de andre færdig med Indpakningen, og de fyldte Tasker stod parate til Viderebefordring efter den Be­ stemmelse, Mændene vilde tage med Hensyn til Turens kortere eller længere Udstrækning. Da lille Viggo ikke kunde gaa saa langt, havde Melby bestemt kun at tage til Charlottenlund, hvorved de des­ uden blev i Stand til at komme saa betids ind til Byen, at de kunde slippe ind gennem Østerport og saaledes blive fri for at gaa gennem den lange Farimagsvej til Nørreport, den eneste af Stadens Porte, der var aaben om Natten.