FraEmpiretiden_I

17

de Spørgsmaal, hendes Tante Jane uden Tvivl vilde have rettet til hende angaaende hendes lange Fraværelse. De ankomne Gæ ster var, som vi ved, et Par unge Folk. som lige havde haft Bryllup. Ved dette havde Familien Melby været indbudne, hvorfor Melby til Gengæld havde inviteret dem til at deltage i Skovturen. Manden var Reb­ slagersvend, og hans Navn var Thrane. Mødet mellem Familien Melby og Thrane og dennes Kone var meget hjerteligt paa begge Sider. Karen Clark havde kendt Madam Thrane, fra hun var en lille Pige, og holdt usigelig meget af hende. Hun var kommen i hendes Hus saa at sige lige fra Selines Fødsel og var i øvrigt e L sjældent hjertensgodt Menneske, som vi ogsaa senere vil komme til at erfare. Karen Clark elskede Madam Thrane, som om hun var hendes Datter, og Seline betragtede hende som en ældre Søster. Hendes Fødeby var Odense, hvorfra de tre Melby’er ogsaa v a r ; men hun var som ganske lille, —- i sit 6te Aar — , kommen til København, og havde været i Huset hos en ældre Broder, der var Tømrer og ansat som Kvarter­ mand ved Holmens Skibsbyggeri. Hendes Mand, Jacob Thrane, havde Arbejde hos Reb­ slagermester Bjærggaard, der var Ejer af en meget stor Reberbane paa Vesterbro, og som med sit flotte Køretøj ogsaa befandt sig i det ventede Tog. Efter at Madam Melby, hendes Søster og Datter havde udtalt deres Glæde over Vennernes Ankomst og over det prægtige Vejr, besluttede alle i Forening, med Undtagelse af Jane Melby, som skulde blive ved det færdigdækkede Bord, at begive sig ned til Strandvejen for at opsøge Onkel Melby og sé efter, om Toget endnu ikke kunde øjnes.

Fra Empiretiden.

2

Made with