FraEmpiretiden_I

173

Udklædt som Nisse eller Troldmand hentydede han sa­ tirisk i sine versificerede Taler til Begivenheder, som var knyttede til en eller flere af de tilstedeværende Herrer eller Damer. Disse Deklamationer var i Reglen af en saadan Beskaffenhed, at de fremkaldte Latter og Jubel hos dem, der ikke følte sig truffen af den ofte stærke Satire. Hvad Traktementet angik, da bestod det navnlig for Mændenes Vedkommende i en eller flere Boller Punch, og for Kvindernes af Kaffe. Ved at komme sammen med disse muntre Mennesker saa og lærte jeg meget, som var mig fremmed og ukendt, og hvoraf jeg tilegnede mig det, jeg mente kunde være til Nytte og Gavn for mig i F rem­ tiden. Hvad Underholdningen angik, da maa jeg i første Linie fremdrage Dansen, da flere af Teatrets Figurant- inder her øvede sig i de Dansepartier, de den efterfølgende Aften eller senere skulde optræde i. Disse Øvelser blev ledsagede af Musik. Naar Dansen ophørte, blev der sunget og spillet paa G u ita r eller and re In s tr um e n te r ; det var n em ­ lig vedtaget, at enhver, som forstod at traktere et Instru­ ment, var forpligtet til at give sit Bidrag til Aftenunder­ holdningen. Endogsaa jeg slap ikke fri, thi da de fik at vide, jeg kunde slaa Tromme, præsenterede de mig en Aften en saadan, hvorpaa jeg slog en Hvirvel, saa det dundrede i hele Huset, og jeg lod Slagene falde saa hurtig og kraftig, at hele Selskabet maatte holde sig for Ørerne og bede mig holde op. Imidlertid opstod der imellem den unge Pige Serine Olsen og mig et Kærlighedsbaand, som efterhaanden tiltog saaledes i Fasthed og Styrke, at det til sidst fuldstændig omsluttede os begge og sammenknyttede os i et Ægteskab, der fandt Sted den 2den September 1834. Min Sviger­ moder, hos hvem Brylluppet stod, sagde ved denne Lej­ lighed, at det var et vigtigt Skridt, jeg havde g jo rt; men