FraEmpiretiden_I

167

de vil tværtimod misunde dig, fordi du er kommen til at bære en saadan." Da jeg havde takket ham for Løftet om Pladsen, forlod jeg ham glad og fornøjet over allerede nu at være sikret en fast aarlig Indtægt, hvorved en stor Del af de Savn, vi længe havde maattet føle, vilde blive afhjulpne. Da jeg skulde lære at slaa paa Tromme, var Regi- mentstambouren nylig død, og den ny ansatte slog meget daarlig Tromme, da hans Hovedinstrument var Klarinet. Imidlertid var Dronningens Fader, Prins Vilhelm af Hessen, vendt tilbage fra sit 3aarige Ophold i Frankrig som Øverstkommanderende for det Korps, Danmark maatte stille til Raadighed for de øvrige Magter til Gen­ oprettelse af Ro og Orden i nævnte Land. Som en dygtig Militær havde han hævet Soldater­ standen og Eksercitsen til den højeste Grad af Fuld­ kommenhed efter den Tids Maalestok. Med Tropperne, som hjemvendte i Aaret 1818, fulgte en høj og smuk Regi- mentstambour med stort, sort Skæg og i Bjørneskindshuen en Fjer af 1x/2 Alens Længde. Da han oprindelig havde været Slagtersvend og kun brugtes til Stads, var der for­ uden ham ogsaa en anden Regimentstambour ved Navn Wildenbruck, som lærte Prinsens Tambourere at slaa paa Tromme. For nu hurtigt og grundigt at lære Tromme- slagning henvendte jeg mig til denne Mand, som ogsaa snart lærte mig at slaa den fineste Hvirvel. For at erhverve mig en endnu større Færdighed i den Retning, besøgte jeg ofte Dyrehavsbakken, hvor der paa den Tid optraadte en Tambourmajor, der paa een Gang kunde slaa paa 12 Trommer og samtidig kaste Stikkerne i Vejret og atter gribe dem, idet han vedblivende fortsatte Trommeslagningen, hvilket ansaas for et meget stort Kunststykke. Denne Mands Færdighed i at slaa Tromme